17 sting til skraldemand

Glasskår sendte skraldemand på skadestuen

Foto: Colourbox

En skraldemand i Horsens Kommune måtte forleden en tur på skadestuen med et flænset ben.

Skaden opstod, da han ville trække en affaldssæk ud af stativet hos en borger. Et glasskår stak ud af sækken og flænsede hans ene ben, så han efterfølgende måtte have 17 sting på skadestuen.

Og det er et problem, som skraldemændene jævnligt støder på. Inden for kort tid har tre skraldemænd hentet sække tre forskellige steder i Horsens, hvor skarpe genstande - enten glasskår eller jernspyd - stak ud af posen.

- Skarpe genstande som jernspyd og glasskår hører ikke hjemme i dagrenovationen. Kommer man mindre glasskår i affaldssækken, skal man sørge for at pakke skårene forsvarligt ind, så de ikke kan skære hul på posen og gøre skade, siger Anne Dorthe Christensen, Affald og Trafik, i en pressemeddelelse.

Horsens Kommune går fra sommerferien næste år over til indsamling af affald i beholdere, så man undgår problemet.