17-årige kørte bil gennem hæk
To mindreårige lånte forældres bil og kørte galt
21. sep 2013, kl. 11:22
Mere end 30 dage gammel
To 17-årige drenge fra Silkeborg-området lånte natten til lørdag en af forældrenes bil og kørte galt.
Omkring klokken 02.00 i nat bragede en bil igennem en hæk og videre ind i en anden bil med to 17-årige drenge på fører- og passagersædet. De havde angiveligt begge kørt bilen på skift.
Ulykken fandt sted i Østergade ved Shell i Silkeborg, og det viste sig også, at den ene af drengene var påvirket af alkohol.
Begge drenge er blevet sigtet for kørsel uden føreret og for at have forårsaget et uheld. Derudover er den ene af drengene blevet sigtet for spirituskørsel.