To 17-årige fra Djursland anholdt i narkosag
En mand og en kvinde fra Djursland fremstilles i grundlovsforhør fredag morgen
12. feb 2016, kl. 08:41
Mere end 30 dage gammel
Retten i Randers danner i dag, fredag, klokken 9.00 rammen om et grundlovsforhør med en 17-årig mand og en 17-årig kvinde i hovedrollerne, oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.
De kommer begge fra Djursland og er sigtet for besiddelse af et større parti narkotika med henblik på videresalg.
Konfiskerede 70.000 narkokroner
Kvinden blev anholdt torsdag morgen klokken 09.20, og manden blev anholdt i går eftermiddag klokken 17.46, og begge anholdelser blev foretaget på Djursland.
Der vil være anmodning om dørlukning, og derfor er der ikke sluppet flere oplysninger ud om sagen.