17-årig sigtet for voldtægt
Havde mødt 19-årig kvinde på datingside
En aftale på en datingside gik tilsyneladende over gevind for et ungt par. En 17-årig mand fra Farsø er nu sigtet for at have voldtaget en 19-årig kvinde fra Aarhus.
Han blev søndag fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Aarhus, men løsladt.
De to unge havde stiftet bekendtskab med hinanden på Messenger på internettet og havde aftalt at mødes fredag aften.
Ved et-tiden natten til lørdag befandt de sig i en bil på en parkeringsplads i Stavtrup uden for Aarhus. Her var de ikke enige om, hvordan bekendtskabet skulle udvikle sig. Kvinden har anmeldt den unge mand for voldtægt.
Han har tilsyneladende forsøgt at true kvinden til at lade være med at gå til politiet. Han er desuden sigtet for vidnetrusler, oplyser politiet.
Manden blev anholdt lørdag eftermiddag. Søndag formiddag fremstilles han i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus.