17-årig knallertkører dræbt på Djursland
Den unge knallertkører kørte ind i personbil med trailer i nærheden af Ørsted på Norddjurs. Han døde af sine kvæstelser.
7. okt 2009, kl. 10:55
Mere end 30 dage gammel
Ulykken fandt ifølge Østjyllands Politi sted i krydset Hollandsbjergvej/Stenaltvej mellem Hollandsbjerg og Ørsted på det nordlige Djursland.
Den 17-årige knallertkører ramte kort efter klokken seks tidligt tirsdag morgen traileren til en personbil ført af en 51-årig mand, der kom kørende ad Hollandsbjergvej mod øst. Den 17-årige døde af sine kvæstelser.
Politikommissær Mogens Brøndum fra Østjyllands Politi fortæller til TV 2 | ØSTJYLLAND, at den 51-årige tilsyneladende overså sin ubetingede vigepligt på den mørke vej.
Da den 17-årige kørte uden lys, bliver den 51-årige dog næppe sigtet i sagen.