17-årig i VM semifinale
17-årige Pernille Larsen fra Århus i semifinalen i 100 meter ryg ved VM i svømning i Rom.
27. jul 2009, kl. 10:46
Mere end 30 dage gammel
Den 17-årige AGF-svømmer Pernille Larsen er yngste svømmer på VM-landsholdet, men det holder hende ikke tilbage. Hun har netop kvalificeret sig til semifinalen i 100 meter rygsvømning ved mesterskaberne, oplyser P4 Østjylland.
- Det er megastort at være med. I går sad jeg og tænkte, at jeg gad godt at være med i en semifinale. Nu skal jeg så prøve det, og det glæder jeg mig til, siger Pernille Larsen.
Semifinalen svømmes i aften.