17-årig dræbt i trafikulykke

Foto: Google Maps

Bilist mistede herredømmet i et sving

En 17-årig pige blev søndag formiddag dræbt i en tragisk trafikulykke ved Nimtofte på Djursland.

Pigen var ude at gå sammen med en anden pige, da en 37-årig mand fra Beder mistede herredømmet over sin bil og ramte de to fodgængere.

Ifølge politiet skete ulykken klokken 11.27 på Kolstrupvej kort før krydset Kolstrupvej-Kvasbrovej i Nimtofte.

Manden kom kørende i sin personbil ad Kolstrupvej, hvor han i en blød kurve af ukendte årsager mistede herredømmet over bilen, der skred ud i rabatten og ramte de to piger.

Begge piger blev hårdt kvæstet indbragt til sygehuset. Den 17-årige pige, der er fra Auning, havde hjertestop, og blev erklæret død på sygehuset. De pårørende er ifølge politiet underrettet.

Den 18-årige pige er fra Ryomgård. Hun er nu indlagt på Regionshospitalet i Randers. Lægerne fortæller, ifølge Østjyllands Politi, at hendes tilstand er stabil og at hun er uden for livsfare.

Bilinspektøren og politiet er nu i gang med at undersøge de nærmere omstændigheder omkring ulykken.

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig