Betjente på jernheste
Cykelpoliti tilbage i sadlen
31. maj 2013, kl. 09:50
Mere end 30 dage gammel
Der bliver trampet i pedalerne, når politiet i Randers fremover er på jagt efter lovovertrædere. Ordensmagten har nemlig genindført cykelpolitiet i byen. Det skriver Randers Amtsavis.
- Det er ikke så formaliseret, som man ser det i Aarhus og København. Vi har fået klargjort vores citybikes, og så har nogle af vores kollegaer sagt ja til opgaven, siger politikommissær Peter Bay Jensen til avisen.
Det er frivilligt, om betjentene vil skifte komforten i politibilerne ud med trampen i pedalerne. Derfor er det heller ikke hver dag, man skal forvente at se cyklende betjente i gadebilledet, fortæller politikommissæren.