16-årig lånte bil og blev dræbt
En 16-årig dreng fra Randers blev dræbt på stedet, da han lørdag aften kørte galt i en lånt bil.
18. sep 2005, kl. 12:05
Mere end 30 dage gammel
En 16-årig dreng fra Randers mistede lørdag aften livet ved en trafikulykke på Mosbækvej i Skivum i Aars kommune. Det oplyser vagthavende ved Løgstør Politi til DR Nordjylland.
Uden at spørge om lov satte den 16-årige sig bag rattet i en bil, da han skulle hjem fra et besøg hos sine bedsteforældre. Men drengen mistede herredømmet over vognen, og den endte ovre i modsatte rabat, hvor den ramte nogle træer.
Den 16-årige havde ikke sikkerhedssele på og var dræbt på stedet.