16-årig dræbt i trafikulykke
Fire unge kom galt afsted, da de med høj fart forulykkede i en bil mellem Glesborg og Fjellerup. En er dræbt, en anden i livsfare.
23. jun 2008, kl. 07:53
Mere end 30 dage gammel
Et forsøg på at undvige et rådyr fik natten til mandag katastrofale følger for fire unge fra Østjylland.
To unge mænd og kvinder i alderen 16-19 år kørte på Kastbjergvej på Norddjurs, da et rådyr løb ud foran bilen.
Den 19-årige chauffør mistede herredømmet over bilen og kørte ind i et træ, oplyser vagthavende hos Østjyllands Politi, Jesper Bøjgaard.
De to passagerer på bagsædet, en 16-årig pige og en 16-årig dreng, blev hårdt medtaget af ulykken, og klokken 01.30 afgik pigen ved døden på hospitalet i Århus.
Drengen var mandag morgen stadig i livsfare.