Godt nyt: 16-årige Victoria er i god behold
16-årige Victoria Adelhaid Andersen, som gik fra sin institution i Sabro i maj, har ringet til politiet
Opdateret: Victoria har nu meldt sig selv til politiet
Østjyllands Politi har i denne uge modtaget en besked fra 16-årige Victoria Adelhaid Andersen, som gik fra sin institution i Sabro i maj måned.
Victoria fortæller, at hun har det godt, og at hun ikke vil tilbage til institutionen.
Er stukket af før
Victoria Adelhaid Andersen er ikke set siden den 12. maj, hvor hun forlod adressen Markusvej 1 i Sabro, hvor hun er anbragt på institutionen "Ny-Start Markusminde".
Hun blev først efterlyst af politiet i slutningen af juli, da hun tidligere er gået fra institutionen for at opholde sig hos bekendte.
Andre kan straffes
Det er fortsat politiets opfattelse, at der er nogle andre personer, som hjælper Victoria med at holde sig skjult, hvilket er en overtrædelse af straffeloven, da Victoria er under 18 år. Det kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 år.
Politiet opfordrer derfor kraftigt de personer, der eventuelt har eller har haft kontakt med Victoria om at melde sig.
Leder stadig efter hende
Da Victoria er under 18 år og anbragt på en institution, leder Østjyllands Politi fortsat efter hende.
Hvis du har set Victoria eller har oplysninger om hendes færden, bedes du ringe på tlf. 114.