16-årig pige anholdt: Stjal strømpebukser og mornaysovs

En blot 16-årig pige havde ikke held med simpelt tyveri i City Vest

Østjyllands Politi havde i går klokken 15 fat i en blot 16-årig pige, der gjorde sig skyldig i butikstyveri i City Vest.

Der var ikke tale om omfattende tyveri af dyre varer – men til gengæld havde der været mulighed for at lave en hurtig lasagne, hvis da ikke tyveriet var blevet opdaget. 

Læs også Kulturhuset i Silkeborg udsat for frækt tyveri

Pigen havde blandt andet stjålet to pakker mornaysovs. Derudover var der også røget et par strømpebukser i kurven.

Personalet opdagede tyveriet og tilbageholdt den unge pige, der forklarede, at hun var ude og handle for sin mor, men at hun havde mistet de medbragte penge undervejs – og derfor havde forsøgt at stjæle varerne. 

Læs også Indbrudstyve jagter genbrugsguld: Blå Kors i Østjylland ramt af tyveri

Pigen blev sigtet for tyveriet og derefter løsladt, oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.