Havecentre i krise
Frost holder kunderne væk
27. mar 2013, kl. 18:20
Mere end 30 dage gammel
Frostvejret har betydet, at østjyderne ikke tager ligeså meget i havecenter, som de plejer på denne tid af året. Det viser en rundringning blandt 10 havecentre, som TV 2 | ØSTJYLLAND har foretaget.
Påsken er ellers traditionelt en tid på året, hvor havecentrene har rigtig godt gang i omsætningen, men sådan er det altså ikke i år. Blandt andet Korsbakke Planteskole i Silkeborg savner de sædvanlige påskekunder:
- Havde det været påskeugen sidste år, så havde der været helt fyldt med mennesker her. Parkeringspladsen havde stort set været fuld, siger Steen Korsbakke, indehaver Korsbakke Planteskole i Silkeborg.
Se et tv-indslag om kulden der presser havecentrene i videoen øverst på siden.