Forlader Randers HK
Målvogter vil prøve andre udfordringer
29. jan 2013, kl. 17:54
Mere end 30 dage gammel
Kvinderne i Randers HK må sige farvel til en af deres store profiler efter denne sæson.
Den 34-årige målvogter Chana Masson stopper nemlig i klubben efter 5 år.
Det skriver DR Østjylland.
Ifølge talentchef Katrine Fruelund skyldes stoppet, at den brasilianske spiller gerne vil prøve noget andet de sidste par år, hun har tilbage af sin karriere.
- Det er jo svært at stå i vejen for det, når en spiller har det ønske, siger Katrine Fruelund til DR Østjylland.
Katrine Fruelund ser Chana Massons stop som et kæmpe tab for håndboldklubben.