15.000 besøgte ARoS
15.000 gæster besøgte ARoS i løbet af kunstmuseets første fem dage.
13. apr 2004, kl. 13:52
Mere end 30 dage gammel
Det nye ARoS-kunstmuseum i Århus blev besøgt af 15.000 gæster i løbet af påsken. Museet åbnede for offentligheden skærtorsdag, og med i gennemsnit 3000 solgte entré-billetter pr. dag er åbningen af ARoS ifølge vicedirektør Ole Capion gået fremragende:
- Før påske havde jeg gættet på 10.000, så det er over al forventning, siger han til Østjyllands Radio.
Ole Capion fortæller også, at museets klub, ARoS-klubben, fik 900 nye medlemmer i påsken. Det betyder, at klubben nu tæller 2700 medlemmer.