15 biler udsat for hærværk
To mænd hoppede rundt på adskillige biler
24. jul 2012, kl. 11:16
Mere end 30 dage gammel
To mænd på henholdsvis 21 og 28 år fra Randers risikerer i værste fald at skulle en tur i fængsel, efter de mandag aften begik groft hærværk mod 15 biler, der holdt parkeret på Vester Altanvej i Randers, det oplyser Østjyllands Politi.
Det var et par vidner, der så de to mænd hoppe rundt på bilerne, og ud fra vidnernes forklaringer kunne politiet kort tid efter anholde de to mænd i området ved Vester Altanvej.
De 15 biler har fået adskillige buler, og udover en bødestraf så risikerer de to hærværksmænd også at få en fængselsstraf.