15-årig overfaldet
To mænd overfaldt tirsdag aften en 15-årig dreng fra Hasselager med spark og slag, inden de stak af med drengens mobiltelefon.
1. sep 2010, kl. 09:36
Mere end 30 dage gammel
Klokken 22.15 tirsdag aften kom den 15-årige dreng gående på stisystemet ved Kolt Østervej i Hasselager, da de to mænd overfaldt ham.
Ifølge Østjyllands Politi sparkede og slog de drengen flere gange, tvang ham til at udlevere sin mobiltelefon og stak af.
Omkring klokken 02.20 lykkede det politiet at anholde en af de formodede gerningsmænd - en 19-årig mand fra Viby.
Politiet leder stadig efter den anden gerningsmand.