15-årig dreng på tyvetogt
Stak af fra institution, brød ind i klubhus og hos landmand, hvor han stjal en traktor.
8. aug 2006, kl. 09:04
Mere end 30 dage gammel
Politiet i Randers anholdt i nat en 15-årig dreng, der havde stjålet en traktor hos en landmand på Hvalløsvej i Voldum.
Det viste sig, at drengen nogle timer forinden var stukket af fra en institution i Hadsten.
Inden tyveriet af traktoren var drengen brudt ind i et klubhus på Voldum Rudvej. Her havde han taget noget værktøj og andre genstande, og han havde forsøgt at sætte ild til nogle plastikposer ved at stille dem på en tændt kogeplade.