15-årig dreng kørte i bil
Nappet af politiet i vejkryds
13. okt 2014, kl. 11:28
Mere end 30 dage gammel
En kun 15-årig dreng kan se frem til flere bøder, efter at han søndag blev standset af politiet i det centrale Randers.
Ifølge Østjyllands Politi sad drengen bag rattet i en bil, da han valgte at køre over for rødt lys i et kryds på Vestergade i Randers.
Betjentene i patruljevognen opdagde den unge bilist, der straks blev bedt om at standse.
Den 15-årige dreng kunne i sagens natur ikke fremvise noget kørekort, ligesom han også blev noteret for ikke at respektere det røde lys.
Der foreligger ikke oplysninger om, hvem bilen tilhørte.