15-årig cyklist ramt af bil

På sygehuset efter trafikuheld

Foto: Google Maps

En 15-årig pige blev tirsdag eftermiddag kørt til behandling på sygehuset, efter at hun blev ramt af en bil på en landevej mellem Odder og Horsens.

Ifølge Østjyllands Politi skete uheldet på Glibingvej nær Hundslund.

Den 15-årige pige kom cyklende mod sydøst, da hun pludselig mistede balancen og derfor trak ind mod midten af kørebanen. Her blev hun påkørt af en bil ført af en 18-årig kvinde.

Den 15-årige piges skader er ikke livstruende.

Den 18-årige kvinde, der sad bag rattet i bilen, kørte angiveligt cirka 60 km/t, da hun ramte cyklisten.