15-årige drenge mistænkes for brande ved søbade

Teenageres alibier skal ses efter i sømmene

Natten til torsdag tog ild hele omklædningsrummet ved Vestre Søbad.

Flammerne var høje, da Vestre Søbad ved Silkeborg natten til torsdag brændte ned til grunden. Fredag eftermiddag måtte Midtjysk Brand og Redning rykke ud til en brand ved Østre Søbad i Silkeborg.

Alt tyder på, at begge brande er påsatte, men politiet har hidtil ikke kunne præsentere nogle mistænkte i de to sager.

02:58

Flammerne var høje, da branden blev opdaget natten til torsdag.  Video: Peter Erfurt Video: Peter Erfurt

Luk video

Nu mener Midt- og Vestjyllands Politi dog at have et gennembrud i form af to 15-årige drenge, der kan kobles til branden ved Østre Søbad.

- Flere vidner har bemærket et par unge mennesker, og den ene har set to drenge løbe væk fra stedet, siger vagtchef Jens Claumarch fra Midt- og Vestjyllands Politi til TV2 ØSTJYLLAND.

Vestre og Østre Søbad ligger ud til Almind Sø ved Silkeborg.

Den ene af de to drenge har allerede fortalt politiet, at han var inden på Østre Søbad for at tisse, og at det var den anden, der satte ild til en håndpapirsholder.

Læs også Ny brand ved søbad: Politiet mener, den er påsat

Det er ikke utænkeligt, at de to teenagere også står bag den mere voldsomme brand på Vestre Søbad. Det kan 'sagtens være mistænksomt', mener vagtchef Jens Claumarch.

- Det lyder jo lidt sært, at der er påsat brande på to søbade med nogle hundrede meters afstand på tre dage. Det er naturligt, at man tænker tanken, at det er de samme, der står bag begge brande, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

01:37

VIDEO: Rune Schjødt kommer næsten dagligt ved Vestre Søbad og er ked af at se ødelæggelserne efter branden. Interview fra torsdag den 18. oktober.

Luk video

Lokalpolitiet i Silkeborg vil mandag prøve at finde ud af, hvor de to 15-årige drenge har været natten til torsdag, hvor Vestre Søbad brændte ned til grunden. Drengenes alibier skal kigges efter i sømmene.

- Man kan hurtigt be- eller afkræfte, om det er muligt, at de har været ved Vestre Søbad. Hvis de fx har været i København med deres forældre, er det jo tydeligvis ikke dem, siger vagtchef Jens Claumarch.

Læs også Friluftsbad brændt ned til grunden: Alt tyder på brand var påsat

De to 15-årige er begge fra Silkeborg. På grund af deres unge alder, vil forældre og sociale myndigheder blive involveret i sagen.

Læs også Politi efterlyser bil i sag om iskold listetyv: - Det er frækt