15-årig østjyde skriver skak-historie

Jonas Buhl Bjerre fra Skanderborg Skakklub sikrede sig formelt stormestertitlen, da han satte sig til skakbordet lørdag eftermiddag.

Jonas Buhl Bjerre blev i 2017 U14-europamester, og siden har han fortsat de gode takter. Foto: TV 2

Som blot 15-årig kan Jonas Buhl Bjerre fra Skanderborg Skakklub fremover smykke sig med skaksportens prestigefyldte stormestertitel.

I en stærkt besat turnering på Isle of Man har det danske stortalent leveret så gode resultater, at han fuldender kravene til at blive stormester.

Læs også Kasper fik smadret sine dæk på kommunal vej - men kommunen vil ikke dække skaderne

Det sidste, der manglede, for formelt at sikre sig den fine titel, var, at han mødte frem til sit niende parti i turneringen. Det gjorde han lørdag klokken 16.

Vi skal lige vænne os til, at vi i Danmark nu har en spiller, der har direkte kurs mod den absolutte verdenstop.

Poul Jacobsen, formand for Dansk Skak Union

Jonas Buhl Bjerre er den yngste danske stormester nogensinde. Den hidtil yngste var Davor Palo, der i 2005 blev stormester som 19-årig.

Læs også Dommer fængsler rumænere for stribe af indbrud

- Vi skal lige vænne os til, at vi i Danmark nu har en spiller, der har direkte kurs mod den absolutte verdenstop, siger formand for Dansk Skak Union Poul Jacobsen i en pressemeddelelse.

Blev europamester i 2017

Jonas Buhl Bjerre blev i 2017 U14-europamester, og siden har han fortsat de gode takter.

Ved DM tidligere på året delte han førstepladsen med stormesteren Allan Stig Rasmussen, men tabte kampen om mesterskabet.

Læs også Koks med letbanebomme fik bilister til at udsætte sig selv for fare

I maj blev han udpeget til at spille mod det norske skakgeni Magnus Carlsen, da Carlsen stillede op til et arrangement i Cirkusbygningen i København.

Allerede på onsdag venter en ny, stor opgave for teenageren. Der er han nemlig med på det danske landshold, der rejser til Georgien for at spille EM for hold.

06:10

VIDEO: TV2 ØSTJYLLAND mødte det bare 14-årige skak-talent Jonas Bjerre i maj 2019. Se indslaget her. 

Luk video