Vil til gratis sundhedstjek
Overvældende interesse for "Testdag"
Ønsket om at få tjekket sit helbred den 10. januar på Randers Sundhedscenter har været så stor, at flere tilbud allerede er udsolgte.
De hurtige kan dog stadig nå at få introduktion til Zumba og Mindfulness. Desuden bliver der mulighed for igen at få målt sin bodyage torsdag den 24. januar.
På testdagen kan borgerne i Randers Kommune få målt bodyage, teste lunger og kondition og få en snak med diætister og sundhedsvejledere.
De mange tilmeldinger glæder Susanne Bækgaard, der er leder af Randers Sundhedscenter:
- Det er positivt, at så mange borgere gerne vil have tjekket deres helbred, før de går i kaster sig ud i at lægge deres kost- og motionsvaner om. Der er rigtig mange mennesker, der i januar måned køber et kort til et fitnesscenter uden at vide, om det er en motionsform, der passer til dem og deres hverdag. Den 10. januar kan de prøve forskellige aktiviteter og få råd og vejledning om, hvordan de bedst tilrettelægger et sundere liv langt ud i fremtiden," forklarer Susanne Bækgaard i en pressemeddelelse.
Fakta
Torsdag den 10. januar lancerer Randers Sundhedscenter en ny Facebook side
Åbent hus på Randers Sundhedscenter torsdag den 10. januar fra klokken 14-19. Arrangementet er gratis
Book tid på Randers Sundhedscenters hjemmeside www.sundhedscenter.randers.dk.
Mandag den 21. januar bliver der åbnet for online booking af måling af bodyage torsdag den 24. januar på www.sundhedscenter.randers.dk