14-årig overfaldet
Tre berusede unge overfaldt i nat en 14-årig hollandsk dreng i Silkeborg.
7. maj 2005, kl. 14:37
Mere end 30 dage gammel
En 14-årig hollandsk dreng blev ved midnatstid overfaldt af tre jævnaldrende i Silkeborg. Drengen, der er til fodboldstævne i byen, blev standset af en 17-årig og to 15 drenge, da han var på vej til den skole, hvor han er indkvarteret. Overfaldsmændene tildelte den 14-årige spark og slag, inden de forsøgte at tage hans penge og mobiltelefon. Det lykkedes dog ikke. Overfaldsmændene blev kort efter anholdt.