14-årig i historisk dom
For første gang nogensinde er en dreng under 15 år blevet varetægtsfængslet i Østjylland. Drengen mistænkes for flere ildspåsættelser.
29. sep 2010, kl. 15:45
Mere end 30 dage gammel
Den 14-årige dreng blev anholdt tirsdag aften. Sammen med en 15-årig dreng er han mistænkt for at stå bag fire tilfælde af ildspåsættelse i Gellerupparken ved Århus. Blandt andet i Børnehaven Spiren på Lenesvej.
Onsdag besluttede retten i Århus at varetægtsfængsle den 14-årige dreng i fire uger, og det er første gang i Østjylland, at man gør brug af den nye skærpelse i retsplejeloven, der giver ret til at fængsle en 14-årig.
Også den 15-årige dreng blev fængslet i fire uger.