14-årig dreng ramt af bil

Cyklede ud på kørebanen og blev påkørt

Foto: Google Maps

En 14-årig dreng blev torsdag lettere kvæstet, efter at han ved et uheld var kørt ud på kørebanen i det vestlige Aarhus.

Uheldet skete på Engdalsvej i Brabrand, hvor drengen kort før kl. 17 blev ramt af en personbil.

Ifølge Østjyllands Politi kunne den 43-årige kvindelige bilist ikke undgå påkørslen.

Efter uheldet blev den 14-årige dreng kørt til behandling på skadestuen. Heldigvis var han ikke kommet alvorligt til skade, oplyser politiet.

Politiet modtog meldingen om uheldet kl. 16.59.

Uheldet skete på Engdalsvej i Brabrand: