14-årig dreng overfaldet foran skole

To kammerater sloges for sjov, da den ene blev overfaldet af en fremmed mand. En pige forsøgte at afkræve manden en forklaring

Foto: Google Street View

En kun 14-årig dreng fik sig mandag eftermiddag ved 15.00-tiden noget af en forskrækkelse.

Sammen med en kammerat stod den 14-årige dreng foran Holme Skole. De to kammerater sloges for sjov.

Vi ved, hvem ejeren af bilen er.

Jeanette Løv Rasmussen, pressekoordinator, Østjyllands Politi

Den 14-årige har forklaret politiet, at de forsøgte at få hinanden ned på jorden. Den 14-årige har videre forklaret, at en bil kom kørende imod de to drenge i høj fart.

Læs også Ved du stadig ikke, hvem du skal stemme på? Tag kandidattesten

Pige stillede sig foran bilen

Føreren af bilen står ud af bilen og tager fat i den 14-årige, kaster ham ned på jorden og giver ham en lussing. Der var tale om en 30-40 årig mand med et arabisk udseende. Drengene kendte ikke manden.

En pige fra 9. klasse så episoden og har forklaret politiet, at hun stillede sig ud foran bilen og spurgte manden, hvorfor han slog.

Læs også Bent Hansen har stemt: Første gang jeg ikke skal lede efter mig selv

Men manden sætter sig tilbage i bilen og kører fra stedet. Under flugten snittede bilen pigen på knæet.

- Hun haltede fra stedet og havde slået sig, men umiddelbart var der ikke sket noget alvorligt med hende, siger Jeanette Løv Rasmussen, der er pressekoordinator hos Østjyllands Politi.

Læs også Valget er skudt i gang: Clara har sat kryds for første gang

Ved hvem ejeren er

Børnene var så vakse, at de fik taget bilens nummerplade.

- Vi ved, hvem ejeren af bilen er, så nu er vi ved at finde ud af, hvem der kørte bilen på gerningstidspunktet, siger Jeanette Løv Rasmussen.