130 Porscher har indtaget Østjylland

Dette års Porsche 356-træf finder sted med udgangspunkt fra Aarhus

Foto: Porsche 356 Club Danmark

Foto: Porsche 356 Club Danmark

1 af 2

Det er en tradition, at klassiske Porscher bygget i årene 1948-1965 mødes til et årligt træf et sted i verden. I 2016 er det så Danmark og nærmere bestemt Aarhus, der sammen med et par andre østjyske destinationer danner rammen om træffet.

- I år er vi 130 biler samlet, der kommer fra hele Europa, Rusland og USA. Fredag er vi i Ebeltoft for at se Fregatten Jylland, fortæller formand for Porsche 356 Club Danmark, Freddie Eriksen, til tv2oj.dk.

Læs også Jason Watt bliver kørende målstreg

Bilerne ankom til Aarhus torsdag, hvor chaufførerne er indlogeret på Radisson, og foran hotellet er der så mulighed for flere gange indtil søndag at få et glimt af de smukke nostalgiske biler.

Skal finde vej til Silkeborg

- Vi vender tilbage fredag aften, og hvis folk respekterer bilerne, så er de selvfølgelig velkommen til at komme og se dem. I dag har mange også kigget interesseret forbi pladsen for Fregatten, hvor vi holder, siger Freddie Eriksen.

Læs også Bilerne er som levende væsener

Lørdag skal deltagerne ud på et såkaldt rally mellem Aarhus og Silkeborg, hvor de først og fremmest skal finde vej og samtidig gennem forskellige opgaver undervejs.