13 snuppet uden kørekort: - Folk tolker loven alternativt

En mand kørte 175 km/t på motorvejen. Ugen forinden blev han stoppet, da han kørte 156 km/t på Ringvejen i Aarhus

Foto: TV2

Det kunne være gået helt galt i Aarhus V forleden.

Det oplyser politikommisæren for færdselsafdelingenn Amrik Chadhan til TV2 ØSTJYLLAND.

Østjyllands Politi var på politikontrol, og de var vidne til flere farlige lovovertrædelser. 

Der er nogle, der tolker færdselsloven alternativt. 

 Amrik Chadhan, politikommisær, Østjyllands Politi. 

- Vi har sigtet folk for nogle af de lovovertrædelser, der er skyld i flest færdselsulykker, så de er ikke ligegyldige, siger politikommisær Amrik Chadha. 

I alt foretog de 38 sigtelser, og politikommisæren hæfter sig især ved, at flere blev sigtet for ikke at have kørekort eller at køre uden det i frakendelstiden. Derudover nævner han folk, der kørte for stærkt og kørte over for rødt.

En mand kørte for ekesmpel 175 km/t på motorvejen, og da betjentene slog ham op i systemet, kunne de se, at nogle kollegaer havde standset den samme bilist en uge tidligere, hvor han havde kørt 156 km/t på Ringvejen i Aarhus. 

Læs også Hornslet by night: Vi vil bare hænge ud

Gammelt problem

Færdselssyndere i Aarhus V er et kendt problem for Østjyllands Politi, og antallet af sigtelser ligner dem, som de har set ved tidligere kontroller i området, oplyser politikommisæren:

- Grunden til, at vi laver kontrol her, er, at vi ved selvsyn kan se, at der er nogle, der tolker færdselsloven alternativt. Det er et af de steder, hvor vi får flest henvendelser fra folk, der føler sig utrygge, siger politikommisær Amrik Chadha.

01:20

I uge 2 lavede politi en målrettet aktion ved de østjyske skoler, og også her var resultatet nedslående. Se her hvorfor. 

Luk video

Han ved ikke, hvorfor folk fortsætter med at bryde loven, men han lover, at de hos politiet gør, hvad de kan, for at flere vil køre ordentligt.

- Vi kommer igen. Vi bliver ved, indtil de begynder at forstå, at vi mener det, siger han.

Sigtelser ved færdselskontrol  

  • Kørsel i frakendelsestiden: 2
  • Kørsel uden førerret: 7
  • Hastighed (klip): 4
  • Hastighed (betinget frakendelse): 5
  • Rødt lys (klip): 3
  • Gul/rødt lys: 1
  • Overhaling højre om (klip): 3
  • Håndholdt mobiltelefon: 2
  • Manglende sikkerhedssele: 1
  • Manglende forsikring: 1
  • Kørekort ej medbragt: 4
  • Manglende tegngivning: 1
  • Oplysningspligt: 2
  • Registreringsbekendtgørelsen: 1
  • Særlov: 1