13-årig fik pose over hovedet
Skolepige blev fastholdt og fik plastikpose trukket ned over hovedet
2. jun 2011, kl. 13:50
Mere end 30 dage gammel
En 13-årig pige fra Silkeborg er blevet udsat for så grov mobning, at det mest af alt ligner rå vold.
Pigen er elev på Langsøskolen, hvor to drenge fra hendes klasse torsdag i sidste uge tog fat i hende og holdt hende fast, mens en tredje satte en plastikbærepose ned over hovedet og næsen på hende.
I forbindelse med overfaldet kom drengene ifølge netavisen mja.dk med truende udtalelser.
Langsøskolen har valgt at bortvise den ene elev i to dage. Men familien mener, at skolen burde reagere kraftigere.
- Der må være en grænse. Et eller andet sted må det stoppe, siger pigens mor til mja.dk.