13-årig kørt ned - politiet efterlyser vidner til uheldet
Det er usikkert, hvad der præcist skete, da dreng blev påkørt af bil
Midt- og Vestjyllands Politi efterlyser vidner til et uheld, hvor en 13-årig dreng blev kørt ned i Silkeborg.
Drengen blev påkørt i rundkørslen ved Østre Højmarksvej og Oslovej, og han blev efterfølgende kørt til hospitalet i en ambulance.
Læs også
Den 72-årige mand, der påkørte drengen, blev på stedet efter uheldet. Det gjorde vidnerne dog ikke, og ifølge politiet er der er lidt usikkerhed omkring, hvad der egentlig skete i situationen.
- Vi vil gerne blive klogere på hændelsesforløbet, og derfor vil vi gerne høre fra flere vidner, siger Carsten Henriksen, der er vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi til TV2 ØSTJYLLAND.
Ét vidne har ringet
Ved påkørslen væltede den 13-årige dreng og fik slået nogle tænder ud. Han er dog sluppet fra uheldet uden alvorlige skader.
Der var ifølge politiet flere vidner til uheldet i rundkørslen i Silkeborg, men da betjente fra Midt- og Vestjyllands Politi kom frem til stedet, var viderne taget fra stedet.
Læs også
Politiet er ikke på helt bar bund i sagen.
- Et vidne har henvendt sig og oplyst, at hun har set uheldet, så der har vi i hvert fald kontakt, siger vagtchef Carsten Henriksen til TV2 ØSTJYLLAND.
Üheldet skete få minutter før klokken 8 torsdag morgen.
Hvis man har oplysninger der kan hjælpe i sagen, kan man kontakte politiet på telefon 114.