125 millioner på vej til fjernvarmekunder
Pensioneselskaber vil ikke overtage kommunens pensionsforpligtelse og derfor kan forbrugerne få billigere varme.
Der er 125 millioner kroner på vej retur til fjernvarmebrugerne i Århus efter det har vist sig, at pensionsselskaberne ikke er interesserede i at overtage Århus kommunes forpligtelse til at betale pension til de ansatte tjenestemænd i varmeselskabet. Det oplyser P4 Østjylland.
Kommunen vil ellers gerne bruge de 125 millioner kroner til at købe sig fri af pensionsforpligtelsen. Derfor har man bedt tre pensionsselskabet om et tilbud. Men Danica og Nordea har allerede sagt nej, og nu er kun Kommunernes pensionsforsikring tilbage.
Lykkes det heller ikke at få en aftale med Kommunernes pensionsforsikring, ender de 125 millioner kroner i følge rådmand Peter Thyssen hos forbrugerne i form af billigere fjernvarme.
Fjernvarme afdelingen i Århus Kommune har en opsparing på 575 millioner kroner, som forbrugerne igennem årene har betalt for meget for fjernvarmen.