Modeller i kørestol indtog catwalken

For femte år i træk blev der et stort modeshow afholdt i Odder torsdag aften.

For første gang var der også modeller i kørestol på scenen til modeshowet i Odder.

I Odder tager de lidt utraditionelle midler i brug for at skabe større handel i byens butikker.

Hvert år arrangeres et stort modeshow med massevis af underholdning og fremvisning af flot tøj.

Læs også Bettina laver kugledyner i fritiden: - Min telefon kimer

Torsdag aften var 1200 mennesker mødt op for at deltage i den store begivenhed i Spektrum Odder. Her fik publikum blandt andet også at se Sanne Salomonsen og Niels Olsen give den gas på scenen.

01:36

VIDEO: Her kan du høre, hvad et par af aftenens modeller sagde til at skulle på scenen.

Luk video

Derudover blev der også vist brudekjoler frem. Og for første gang i modeshowets historie sad nogle af modellerne i kørestol.

- Det er virkelig fedt at kunne være en af de første, der får lov at slå et slag for det, siger Ditte Johansen, som er en af de modeller, der var på scenen torsdag.

Sammenholdet er i fokus

Modeshowet er også med til at lokke Odders indbyggere ned i de lokale butikker, når de har set, hvad de mange forretninger i byen har at byde på til det store arrangement.

Det fortæller Anna Jensen, som er medarrangør af torsdagens modeshow.

-  Vi kæmper mod nethandlen og de store byer, så vi bliver nødt til at kunne noget særligt her i Odder, siger hun og fortsætter.

01:26

VIDEO: Anna Jensen er medarrangør af det store modeshow i Odder. Her fortæller hun om, hvor populært torsdagens arrangement var.

Luk video

- Det særlige er, at vi står sammen. Der er mere end 60 lokale virksomheder samlet. Enten har de taget varer med på catwalken, står i afterpartyteltet eller også bakker de op omkring arrangementet på anden vis.

Overskuddet stiger

Det gode sammenhold er med til at gavne alle dem, der deltager, fortæller Anna Jensen.

- Vi kan helt sikkert mærke, at der kommer flere folk i butikkerne efterfølgende, siger hun.

Der vil være et mersalg i butikkerne i morgen. Men der vil også være et større salg fremover.

Bruno Christensen, detailhandelsekspert.

Det er ikke så usædvanligt, at en fest for hele byen giver det afkast, siger Bruno Christensen, der er detailhandelsekspert.

- Der vil være et mersalg i butikkerne i morgen. Men der vil også være et større salg fremover. Det her giver en langtidseffekt, siger han.

Læs også 400 nye p-pladser i Aarhus - og de er helt gratis

Og derfor er Anne Jensen naturligvis også klar til at gøre det hele igen næste år.

- I år havde vi udsolgt på 20 minutter, så der er ingen tvivl om, at kunderne synes, det er fedt.

02:42

VIDEO: Du kan se det store afslutningsnummer fra modeshowet her.

Luk video