12 ton ketchup trukket tilbage: Risiko for gæring

Din ketchup kan være uspiselig – tjek flasken

Genrefoto. Foto: Colourbox

Der er alt mulig grund til lige at kigge på din ketchup i køleskabet, inden du bruger den til maden. I hvert fald, hvis den er fra X-tra eller Coop.

Coop Danmark A/S har nemlig tilbagekaldt et stort parti tomatketchup af netop de to mærker på grund af risiko for gæring. 

Læs også Grøntsager kaldes tilbage - der kan være glasskår i salaten

Der er tale om et-kilos flasker – dem af mærket Coop Tomat ketchup har udløbsdatoer, der hedder 15/7-2018, 1/8-2018, 11/8-2018, 3/9-2018, 7/9-2018 og 8/9-2018.

De flasker med navnet X-tra Tomat ketchup, der er ramt, har udløb 14/7-2018, 10/8-2018, 18/8-2018 og 21/8-2018.

Flaskerne er solgt i Kvickly, SuperBrugsen, Brugsen, Dagli’Brugsen, LokalBrugsen, Fakta og over Coop.dk i hele landet.

Læs også Ramt af skadedyr: Fødevarestyrelsen advarer mod beskidte dåser

Det er ikke farligt at indtage ketchuppen, men den er ikke egnet som menneskeføde, da der er mistanke om gærvækst i produktet. Det oplyser Fødevarestyrelsen. 

Ifølge Politiken.dk er der trukket i alt 12.000 kilo ketchup tilbage fra markedet.