12 personer er anholdt efter slagsmål og knivstikkeri

Både slag- og stikvåben blev anvendt i stort slagsmål i Skanderborg fredag, hvor person blev ramt af knivstik.

Arkivfoto. Foto: Kim Haugaard - Ritzau Scanpix

Opdatering

Sydøstjyllands Politi har løsladt de 12 personer, som blev anholdt i forbindelse med slagsmål og knivstikkeri i Skanderborg. Det oplyser politiets vagtchef. Ved slagsmålet blev en mand stukket med en kniv. Han har ikke været i livsfare.

12 personer er anholdt efter et masseslagsmål og et knivstikkeri sent fredag aften i Skanderborg. 

Offeret for knivstikket er bragt på hospitalet, som har meldt ham uden for livsfare. Det oplyser Sydøstjyllands Politi tidligt lørdag morgen. 

Læs også Region Midtjylland får egne ambulancer

- Vi arbejder fortsat på sagen og er ved at skabe os et overblik om blandt andet motiv og de involverede personer, siger efterforskningsleder Jens Møller. 

Vi arbejder fortsat på sagen og er ved at skabe os et overblik om blandt andet motiv og de involverede personer.

Jens Møller, efterforskningsleder, Sydøstjyllands Politi  

Kort før klokken 23 fredag aften blev politiet tilkaldt til et større slagsmål i Skanderborg. Masseslagsmålet fandt sted i nærheden af indkøbscentret Dagmar Centret. 

Læs også Skud affyret på politistation: Kunne have ramt forbipasserende

- Der blev brugt forskellige slag- og stikvåben, og i den forbindelse blev en person altså stukket med kniv, siger efterforskningslederen. 

Læs også 47-årig i varebil dræbt: Ramte hjørnet af en lastbil

Ingen betjente er kommet til skade. Politiet kan endnu ikke sige, om slagsmålet er relateret til kriminelle bander. 

/ritzau/