12 journalister fyret
Jyllands-Posten gennemfører fyringsrunde
26. apr 2012, kl. 13:38
Mere end 30 dage gammel
12 journalister har i dag mistet deres arbejde på Jyllands-Posten. Det er sket som led i en større sparerunde på avisen.
De fleste af de fyrede journalister arbejdede på avisens redaktion i Aarhus. Jyllands Posten skal spare 14 millioner kroner, og der var oprindeligt lagt op til at skære 23 stillinger væk.
Det er efter forhandlinger nu endt med at 12 journalister skal forlade deres job.
Jyllands-Posten giver ellers et pænt overskud, men ledelsen har forklaret, at der skal bruges mange penge på investering i at udkomme i digitalt format.