12 år for drab

Østjyde har tilstået drab på sin hustru nær Horsens og er idømt fængsel i 12 år.

Den mand, der i april dræbte sin hustru i Lindved ved Horsens med et skud, er blevet idømt fængsel i 12 år. Med drabet mistede tre børn deres mor.

Den 45-årige Poul Hansen har i et retsmøde i Horsens torsdag formiddag erkendt forbrydelsen, oplyser politiet.

Parrets forhold var i opløsning, og det var baggrunden for drabet. Manden siger, at han egentlig havde til hensigt at begå selvmord. Men på grund af impulsiv handling rettede han i stedet våbnet mod Jane Møller Hansen, lyder hans forklaring. Offeret blev 43 år.

Anholdelsen af Poul Hansen skete nogle timer efter forbrydelsen. Han blev spottet på havnen i Korsør, hvor han sad i en bil. Manden har modtaget dommen.

/>http://maps.google.dk/maps?f=q&source=embed&hl=da&geocode=&q=lindved&sll=55.869147,11.228027&sspn=8.825046,19.709473&ie=UTF8&hq=&hnear=Lindved&ll=55.703903,9.898682&spn=0.445715,1.403503&z=9&iwloc=A" style="color:#0000FF;text-align:left">Vis stort kort