11.500 protester til Bent Hansen
Mandag middag afleveres protester fra borgere på Djursland. De er utilfredse med, at regionen planlægger at nedlægge udrykningslæge.
11. aug 2008, kl. 11:31
Mere end 30 dage gammel
Regionsrådsformand Bent Hansen (S) får mandag intet mindre end 11.500 underskrifter overrakt i Regionshuset i Viborg.
De mange underskrifter er resultatet af en underskriftsindsamling, der har til formål at bevare den lokale udrykningslæge på Mols og Helgenæs og undgå en flytning af akutbilen fra Kolind til Grenaa aften, nat og weekender.