1100 syge børn på venteliste
Region Midtjylland kan ikke følge med. 1100 psykisk syge børn og unge venter på undersøgelse og behandling.
16. nov 2007, kl. 08:38
Mere end 30 dage gammel
En stigning på 32 procent betyder, at der for tiden er lange ventelister for psykisk syge børn og unge, der skal undersøges og behandles.
Helt konkret venter omkring 1100 syge børn og unge på at se lægen i Region Midtjylland.
I regionens psykiatri erkender man, at ventelisterne er lange.
- Jeg har ikke set de seneste tal, men jeg er ikke i tvivl om, at vi sikkert har vores andel af den vækst, der er på landsplan. Og vi har desværre også de længste ventelister i landet, siger Anne Jastrup, der er direktør for psykiatrien i Region Midtjylland, til Århus Stiftstidende.