11 hvalpe stjålet - hundemor slået
Hvalpenes ejer frygter, at hundene skal bruges som kamphunde. Hun har nu udlovet dusør for at få hvalpene tilbage.
De såkaldte Muskelhunde er for alvor blevet et eftertragtet bytte for de Østjyske kriminelle.
I Århus-forstaden Slet blev der i weekenden stjålet ikke mindre end 11 af slagsen.
Nu frygter hundenes ejer, at hvalpene skal bruges til hundekampe.
- Og det er et frygteligt liv for en hund. De lever konstant i frygt og bliver slået og sparket, så det frygter jeg meget, at de skal bruges til, siger Anja Pedersen til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Tyvene havde slået hvalpenes mor så hårdt, at hunden i dag har en stor bule og et sår i panden.
Anja Pedersen har udlovet en dusør på 2.000 kroner for oplysninger, der kan kan opklare tyveriet.
Se mere på TV 2 | ØSTJYLLAND mandag klokken 19.30.