11-årig krænket på Facebook
11-årig pige fra Skanderborg-området har modtaget ubehagelige sms'er efter at have mødt en 22-årig mand på Facebook.
15. feb 2010, kl. 11:54
Mere end 30 dage gammel
Efter at have været i kontakt med manden på Facebook har den 11-årige pige bl.a. modtaget sms'er, hvor manden spørger, om hun vil se en vis legemsdel. Det skriver Horsens Folkeblad.
De ubehagelige sms'er har fået pigen til at gå til sine forældre, som efterfølgende har politianmeldt ham for blufærdighedskrænkelser mod deres unge datter.
Ifølge Sydøstjyllands Politi er den 22-årige mand også mistænkt for at have krænket en ni-årig pige fra Kolding. Også i dette tilfælde havde manden fået kontakt til pigen via hjemmesiden Facebook.