Historien om Hvidsten-filmen
Kom bag kameraet under indspilningerne af den nye spillefilm
Torsdag den 1. marts er der premiere på den længe ventede spillefilm om en af besættelsestidens mest berømte modstandsgrupper, Hvidstengruppen.
En stor del af filmen er indspillet i og omkring Hvidsten Kro, der under 2. verdenskrig var omdrejningspunkt for den kronjyske modstandsgruppe med kroejer Marius Fiil i spidsen.
TV 2 | ØSTJYLLAND fulgte optagelserne fra nærmeste hold i de halvanden måned, de stod på.
Undervejs talte vi med skuespillere, instruktør og andre fra filmholdet om, hvordan det er at indspille en autentisk film om en gruppe helt almindelige østjyder, der trodsede tyskerne - og betalte med deres liv.
- Det at få Familien Fiil ind under huden, det har gjort noget ved mig som menneske, forklarer den debuterende instruktør Anne-Grethe Bjarup Riis, der flere gange har grædt under optagelserne.
TV 2 | ØSTJYLLANDs udsendelse om filmen Hvidsten Gruppen kan ses øverst på denne side. Se desuden en kort udgave af udsendelsen i onsdagens nyhedsudsendelse kl. 19.30 på TV 2 | ØSTJYLLAND.
Hvidstengruppen
Bag om Hvidstengruppen (lang)
Bag om Hvidstengruppen (kort)
Gallapremiere i Randers
Film godt modtaget
Optagelserne i fuld gang
Film om Hvidstengruppen
Hvidstengruppen mindet