10.000 til demonstration i Århus

10.000 århusianere viste i går eftermiddag deres vrede over udsigten til omfattende forringelser i velfærden.

Op mod 10.000 århusianere bakkede i går eftermiddag op om den planlagte demonstrationen mod de massive kommunale besparelser. I alt skal der spares 410 millioner kroner på det kommunale budget, og nedskæringerne kommer sandsynligvis til at ramme blandt andet børne- og ældreområdet.

- Jeg har været glad for at tale med nogen af dem, der er mødt frem for at demonstrere. Jeg har hørt på deres bekymring, og det gør selvfølgelig indtryk på mig. Vi vil prøve at træffe de nødvendige beslutninger så godt og så ordentligt som muligt, sagde borgmester Nicolai Wammen (S) til TV 2 | ØSTJYLLAND, efter at han havde vovet sig ud blandt demonstranterne.

I morgen indleder Århus Byråd forhandlingerne om, hvordan kommunen skal spare de 410 millioner kroner.

LÆS OGSÅ:<STRONG><A href="http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=15294">Protest mod besparelser (12/9-06)</A></STRONG>