10.000 skridt for 50.000 kroner
Tusindvis af østjyder tæller skridt
Fra mandag og tre uger frem skal østjyderne tælle skridt. Det skal de også på Norstar A/S i Brabrand, her er de ansatte i øjeblikket udstyret med skridttællere.
Årsagen er en kampagne som Dansk Firmaidrætsforbund står bag. Målet er, at de ansatte skal gå 10.000 skridt om dagen.
Det er fjerde gang Dansk Firmaidrætsforbund kører kampagnen "Tæl skridt" for at sætte fokus på Sundhedsstyrelsen anbefaling om at tage 10.000 skridt om dagen.
I firmaerne konkurrerer de ansatte indbyrdes og også firmaerne konkurrerer indbyrdes.
Sidste år deltog 28.000 danskere, og Dansk Firmaidrætsforbund håber, at endnu flere vil være med på mandag og tre uger frem, når kampagnen kører.
Blandt de virksomheder, der lever op til målet og når de 10.000 skridt, trækkes der lod om en præmie på 50.000 kroner.
Se mere i indslaget ovenfor.