10.000 jobs på vej
Agro Food Park lover nye arbejdspladser
Viden- og virksomhedsparken Agro Food park i Skejby har succes med at tiltrække virksomheder fra fødevarebranchen.
Derfor udvider parken for anden gang på blot 18 måneder.
Parken skal have 3000 kvadratmeter nye kontorer og laboratorier og skal huse en blanding af mindre iværksættervirksomheder og udviklingsafdelinger fra store firmaer i fødevarebranchen.
Nye tal viser, at over hver tredje arbejdsplads i fødevareindustrien ligger i region Midt, og der er flere på vej:
- Her lokalt på stedet regner vi med at kunne skabe yderligere 2000 arbejdspladser frem mod år 2020. Men i hele vores regionen burde vi kunne skabe for eksempel 10.000 flere arbejdspladser, siger Jan Mousing, der er formand for Agro Food Park til TV2 | ØSTJYLLAND.