1.000 liter gylle løb ud
Falck ryddede op efter uheld
17. apr 2012, kl. 07:41
Mere end 30 dage gammel
Falck i Brædstrup rykkede mandag ud for at rydde op efter et gylleudslip i Brædstrup vest for Horsens.
Ifølge Horsens Folkeblad løb der op mod 1.000 liter gylle ud på en mark og videre ned i en kloak ved Åstruplundvej.
Falck rykkede ud for at rydde op efter uheldet. Efter cirka to timer var det lykkedes at suge gyllen op fra kloakken med en slamsuger.
Det er endnu uvist, hvordan uheldet fandt sted.