1000 kursister ramt af konkurs
I går måtte Silkeborg Oplysningsforbund dreje nøglen, som et resultat af mangelfuld økonomisk styring.
26. nov 2003, kl. 12:33
Mere end 30 dage gammel
Silkeborg Oplysningsforbund (SOF) er - som TV 2 / ØSTJYLLAND i går kunne fortælle - gået konkurs, som følge af dårlig økonomi.
For fire år siden blev en SOF-skoleleder dømt for bedrageri for over to millioner kroner, og den regning har hele tiden tynget i SOF's regnskab.
Ledelsen erkender over for TV 2 / ØSTJYLLAND, at man ikke har formået at holde snor i økonomien, efter regeringen forrige år strammede reglerne om tilskud til voksenuddannelses-området.
Det medfører nu, at omkring 1000 kursister rammes.