100 års fødselsdag
Brugsen i Bønnerup holdt i dag 100 års fødselsdag
Selvom man er blevet 100 år gammel, kan man stadig godt være i fin form. Det gælder ihvertfald for Brugsen i Bønnerup i Norddjurs Kommune, som i dag kunne fejre 100 års fødselsdag.
- Butikken er jo også lidt som et lille barn for mig, så jeg har aldrig haft lyst til at rejse herfra, fortæller Kim Lanszky, der er indehaver af butikken, til Grenaa Bladet.
Det hele startede den 25. februar 1911, hvor borgerne i Bønnerup holdt et møde. På mødet vedtog de at starte en Brugsforening. Butikken bestod dengang af et par værelser i en længe i ejendommen på Bønnerupvej 62, der i dag er revet ned.
I 1949 flyttede butikken til de nuværende lokaler på Bønnerupvej 12, hvor Kim Lanzky startede som uddeler i 1994 og altså idag kan fejre Brugsens 100-års jubilæum.
Se hele indslaget om Brugsens 100 års fødselsdag i TV2 | ØSTJYLLANDS udsendelse i aften kl. 19.30.