100 aarhusianske veje bliver private

100 veje i Aarhus Kommune ændres fra at være offentlige til private

I Aarhus er man i gang med at ændre ejerforhold for veje i kommunen. Det betyder, at en lang række veje går fra at være offentlige og vedligeholdt af kommunen til at være privatejede.

I fjor offentliggjorde Aarhus Kommune de første 100 veje, der skulle ændres fra at være offentlige til at være privatejede. Nu kan man så navngive yderligere 100 veje, som skal ændre status.

Når vejene er private skal grundejerne på vejen sørge for vedligeholdelse, snerydning og saltning. Derfor lyder opfordringen fra Aarhus Kommune om at danne foreninger omkring vejens vedligeholdelse. 

Læs også Favrskov Kommune dropper private veje

- I et vejlaug får grundejerne et fællesskab og et forum, hvor de nemmere kan samarbejde om vejens vedligeholdelse. De kan også bedre kommunikere med kommunen som er vejmyndigheden og ikke mindst opspare en fælles kapital til når der engang skal ny belægning på vejen, siger Kim Gulvad Svendsen, chef for Drift og Myndighed i Teknik og Miljø.

Grunden til at man har valgt at ændre vejenes status er for at undgå, at kommunen særbehandler grundejerne. For ved de offentlige veje har udgiften til vejens vedligeholdelse været betalt af skatteyderne, mens vedligeholdelsen af de private veje har været betalt fra grundejernes egne bankkonti.

- Harmoniseringen af vejnettet i Aarhus Kommune blev igangsat for at bryde med nogle uhensigtsmæssige historiske forskelle og for at give grundejere i Aarhus Kommune ens vilkår, lige meget hvor de bor, siger Kim Gulvad Svendsen. 

De 100 vejes status bliver endeligt ændret til private i 2022.

 

Studstrup
Engskovvej
Sanatorievej
Studstrupvej
Åstrupvej
Vibeengen vest for Ønskbækvej

Hjortshøj
Løvstien
Løvagervej

Lystrup
Møgelgårdsvej, øst for Marøgelhøj

Aarhus N
Hestebjerrefaldet

Borum
Borum Møllevej
Langelinie
Tingvad nord for Borumvej

Harlev
Engsvinget
Frøkjærvænget
Gammel Stillingvej 455 – 466
Grønhøjvej
Kettingvej
Nyvangsvej
Stallinggårdvej
Sydbakken 111-123
Tarskovvænget
Tåstrup Byvej
Tåstrup Søvej
Vingetoften

Hasselager
Birkegårdsvej
Birkemosevej
Jegstrupvej 6 – 68
Jegstrupvej 1B – 5

Tranbjerg
Gartnervænget
Kirkevænget
Tranbjerg Hovedgade 2 - 16

Solbjerg
Bakketoppen
Bøgevangen
Dalmosevej
Elmevangsvej
Højlundsparken
Kærgårdsparken
Møllegårdsparken
Parkvangen
Solbjerg Hedevej
Søvangsvej
Vestervangsparken
Østergårdsvej 278 - 280

Mårslet
Agervej
Banevej
Borrevænget
Engleddet
Frøkærparken
Gammel Bedervej
Hørretvej 8-18
Hørretvej 40A – 42
Kratleddet
Mårslet Byvej
Præstegårdsvej
Ved Kirken
Åbakken

Beder
Engdalgårdsvej

Højbjerg
Axel Gruhns Vej 2-16
C.F.Aagaards Vej
Hjulbjergvej 9 – 27
Thornbæks Alle

Aarhus C
Emil Hornemanns Vej
H.C.Lumbyes Vej
Julius Bechgårds Vej

I Favrskov Kommune har man gjort en lignende øvelse. Men måtte droppe at gøre vejene private. Se mere i indslaget fra september: 

02:03 Luk video