10 millioner til rygforskning
En århusiansk forskergruppe har modtaget over 10 millioner kroner fra A.P. Møller Fond.
En forskningsgruppe på Århus Sygehus har modtaget 10,2 millioner kroner fra A.P. Møller Fond.
Forskningsgruppen, der består af professorerne Cody Bïnger og Kjeld Søballe, Ortopædkirurgisk Afdeling samt ph.d., læge Tina Mygind, udforsker behandlingsmetoder for patienter med svære lidelser i store led og ryg.
Forskningen i forbedrede behandlingsmetoder drejer sig bl.a. om avanceret vævsdyrkning, forbedret proteseforankring og reparation af nedslidt ledbrusk og ødelagte båndskiver i ryggen.
Den ny bevilling gør det muligt at fortsætte forskningslinjen og samtidig udbygge behandlingsmulighederne for patienter med slidgigt, kræft og store kvæstelser i ryg og bevægeapparat.
Med indkøb af det højteknologiske udstyr styrkes placeringen af Det Ortopædiske Center i Århus som ét af verdens førende
på området. /ritzau/